Sådan bliver du selvanmelder
Ønsker du at blive selvanmelder, så du og din virksomhed selv kan angive registreringsafgiften for køretøjer, skal du følge de 4 trin, du kan se nedenfor.
Vi anbefaler, at du læser Den juridiske vejledning "I.A.Motor", før du går igennem de 4 trin, da alle krav og betingelser er beskrevet her.
Du skal være opmærksom på, at din virksomhed skal opfylde en række betingelser for at blive selvanmelder:
- Virksomheden skal være registreret i Danmark, i et andet EU-land eller i et EØS-land, som Danmark har en aftale med om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
- Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med eller erhvervsmæssigt udleje motorkøretøjer, påhængsvogne eller sættevogne til motorkøretøjer.
- Virksomheden må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
- Virksomheden må ikke være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller likvidation.
- Virksomheden skal stille sikkerhed på mindst 500.000 kr.
Følg de 4 trin nedenfor, hvis du vil registrere din virksomhed som selvanmelder.
Trin 1
Udfyld en ansøgning på virk.dk
For at blive registreret som selvanmelder (registreret efter registreringsafgiftsloven) skal du gøre følgende:
- Åbn den digitale blanket Registreringsafgift af motorkøretøjer - 21.034 på virk.dk.
- Start selvbetjening
- Log ind
- Udfyld felterne og klik på Næste
- Vælg Send for at indsende ansøgningen digitalt.
Trin 2
Sikkerhedsstillelse
Det er en betingelse for at blive registreret som selvanmelder, at virksomheden har stillet en sikkerhed på mindst 500.000 kr. Læs mere om sikkerhedsstillelse i Den juridiske vejledning - se afsnit I.A.1.9 Registrering af virksomheder efter registreringsafgiftsloven.
Når du har indsendt ansøgningen, modtager du et brev fra Skattestyrelsen, hvor de beder om yderligere oplysninger for at kunne vurdere, hvor stor en sikkerhed din virksomhed skal stille.
Du kan læse, hvordan virksomheden kan stille sikkerhed i Den juridiske vejledning - se afsnit E.A.1.5 Sikkerhedsstillelse og I.A.1.9 Registrering af virksomheder efter registreringsafgiftsloven.
Trin 3
Ansøg om adgang til Motorregistret
Når Skattestyrelsen har godkendt sikkerhedsstillelsen, skal du søge om at få en tilslutningsaftale, som giver dig adgang til at bruge Motorregistret.
Du søger om en tilslutningsaftale som selvanmelder ved at udfylde den digitale blanket Registrering efter registreringsafgiftsloven på virk.dk.
Læs mere i guiden Adgang til Motorregistret på skat.dk.
Trin 4
Godkendelse af tilslutningsaftalen
Hvis Motorstyrelsen godkender din ansøgning om en tilslutningsaftale, modtager du et godkendelsesbrev og en tilslutningsaftale til Motorregistret via Digital Post. Underskriv tilslutningsaftalen og send den tilbage til Motorstyrelsen.
Når Motorstyrelsen har modtaget den underskrevne tilslutningsaftale, får du adgang til Motorregistret.
Har du medarbejdere, der skal bruge Motorregistret, kan du læse mere om dette på skat.dk: Giv medarbejdere adgang til virksomhedens TastSelv Erhverv.
Vejledningsmøde
Alle nye registrerede selvanmeldere får tilbudt et vejledningsmøde med Motorstyrelsen om ordningen for selvanmeldere og om værdifastsættelse af køretøjer.
Læs mere om selvanmelderordningen i Den juridiske vejledning se afsnit I.A.1.9 Registrering af virksomheder efter registreringsafgiftsloven.
Find uddybende juridisk information i Den juridiske vejledning om motor