Søg om tilslutningsaftale til Motorregistret som registreret forhandler
Blanketnr.
21.034 A
Om Blanketten
Bruges af virksomheder, der ønsker en tilslutningsaftale til Motorregistret som registreret forhandler (selvanmelder).
Du kan først søge om tilslutning til Motorregistret som registreret forhandler (selvanmelder), når du er blevet registreret efter registreringsafgiftsloven. Du søger om at blive registreret med blanket 21.034 (Registreringsanmeldelse).
Læs mere på: Sådan bliver du selvanmelder
(åbner i MitID og derefter på virk.dk)
Sagsbehandlingstid: op til 20 uger.
Sikkerhedsstillelse
Vær opmærksom på, at virksomheder, der registreres i henhold til registreringsafgiftslovens § 15, skal stille en sikkerhed på mindst 500.000 kr. (ændret 9. november 2017).
Sikkerhedens størrelse skal aftales med og sendes direkte til Motorstyrelsen og kan stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti eller kontant indskud i banken eller direkte hos Skattestyrelsen.
Sikkerheden stilles for betaling af afgifter efter denne lov, herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og gebyrer vedrørende disse afgifter og godtgørelse.
En virksomhed, der bliver registreret efter registreringsafgiftsloven, kan i Motorregistret:
- erklære køretøjer egnet til registrering
- fastsætte registreringsafgift
- anmode om værdifastsættelse
- anmode om eksportgodtgørelse
- danne og godkende månedsangivelser.