Gå til indhold

Bliv en del af brugerpanelet

I Motorstyrelsen ønsker vi at tilbyde produkter og services, der matcher brugernes behov. Derfor gennemfører vi løbende brugerundersøgelser, hvor borgere og virksomheder får mulighed for at komme med input til nye og eksisterende initiativer.

Brugerpanelet er sammensat af borgere og virksomheder, der ønsker at hjælpe os med at forbedre vores produkter og services. Som en del af Skatteforvaltningen, indgår Motorstyrelsen i et fælles brugerpanel, som drives af Skattestyrelsen på tværs af styrelserne.

Som medlem af brugerpanelet, kan du hjælpe os med feedback på fx kommende forbedringer af vores TastSelv-services, mobilapps eller en vejledningsfolder. Det kan også være kommentarer til breve og rapporter, vi sender ud fx i forbindelse med vejledning, kontrol og sagsbehandling.

I brugerpanelet får du mulighed for at dele dine erfaringer og input med os. Det foregår som udgangspunkt gennem spørgeskemaer, du får tilsendt på mail. På den måde kan du hjælpe os med at udvikle løsninger, der passer til borgernes og virksomhedernes behov. 

Er du i målgruppen for en evaluering, kontakter vi dig med information om, hvordan du kan hjælpe os. 

Som medlem af brugerpanelet har du mulighed for at komme med feedback på flere af Skatteforvaltningens områder samtidig med, at du selvfølgelig inviteres til at besvare Motorstyrelsens undersøgelser.

Tilmeld dig brugerpanelet

Du deltager selvfølgelig kun, når du har tid og lyst. Du kan altid sige nej til at deltage eller afmelde dig brugerpanelet. 

Læs mere og tilmeld dig brugerpanelet