Gå til indhold

Værdifastsættelse af brugte motorcykler

Når du skal værdifastsætte en brugt motorcykel, skal motorcyklen først være oprettet i Motorregistret via en synsvirksomhed. Herefter skal du finde motorcyklens oprindelige nypris og handelsprisen på anmeldelsestidspunktet.

Anmeldelsestidspunktet er den dato, hvor du registrerer motorcyklen på månedsangivelsen.

Når du skal finde nypris og handelspris til værdifastsættelse, skal du gemme dokumentationen i 5 år, i tilfælde af at Motorstyrelsen vil kontrollere din værdifastsættelse af motorcyklen.

Når du laver din værdifastsættelse, så vær særligt opmærksom på:

  • at man kan se hele teksten i de annoncer, som du bruger i din værdifastsættelse, med køretøjsoplysninger, ekstraudstyr samt din udsøgningsdato
  • at alle annoncer, der indgår i værdifastsættelsen, skal fremgå af dokumentationen
  • om annoncerne har mange liggedage (bør være over 90 dage)
  • om der er foretaget modelskifte eller modelopdatering.

Som selvanmelder har du mulighed for at bede Motorstyrelsen om at værdifastsætte din motorcykel. Læs, hvordan du beder Motorstyrelsen om en værdifastsættelse.

Nedenfor kan du læse om de forskellige trin i værdifastsættelse, som du skal tage stilling til, når du værdifastsætter en brugt motorcykel. Du kan også se eksempler på beregninger.

Find uddybende juridisk information i Den juridiske vejledning om motor