Registrering af køretøjer med klausul
For en lang række særlige køretøjer skal Motorstyrelsen tilknytte klausulen, hvorefter køretøjet kan indregistreres hos en pladeoperatør.
- Skriv til os via vores kontaktformular, hvor du skriver, at du ønsker at få registreret et køretøj med klausul.
- Udfyld blanket 21.015 (taxi/hyrevogn og sygetransport) eller 21.022 A (anmeldelse om afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse) og vedhæft.
- Øvrigt materiale vedhæftes (det materiale, der hidtil også er sendt til Motorstyrelsen).
Når Motorstyrelsen har behandlet din henvendelse, kan du se vores svar ved at logge på TastSelv, hvis du har skrevet via vores kontaktformular. Har du indsendt en digital blanket, svarer vi i Digital Post. Du kan herefter henvende dig til en pladeoperatør for at få køretøjet indregistreret.
Skal der betales registreringsafgift af køretøjet, skal dette ske før køretøjet kan indregistreres.
Følgende klausuler kræver, at køretøjet registreres hos Motorstyrelsen:
- 104 - Diplomater
- 105 - Teknisk/Administrativt Personale (Diplomat)
- 106 - Internationale Organisationer (Diplomat)
- 401 - Kommunallåneklausul (8 år)