Dine oplysninger i Motorregistret
Du kan selv bestemme, hvordan du ønsker at modtage meddelelser gennem Motorregistret. I dette dokument kan du læse om, hvordan du finder meddelelser fra Motorregistret, og hvordan du vedligeholder dine kontaktdata.
En virksomhed, som er registreret som primær ejer eller bruger af et køretøj, kan tilføje, slette eller redigere sit produktionsenhedsnummer på køretøjet. Har virksomheden flere køretøjer, skal ændringen foretages på hvert enkelt køretøj.
- Log på Motorregistret via TastSelv Borger.
- Klik på Motorregistret.
- Vælg Registrering i venstremenuen og klik på Rediger P-nr.
- Fremsøg køretøj via registreringsnummer eller stelnummer.
- Lås køretøj op med kontroltal eller RAK-koder.
- Ret, tilføj eller slet oplysninger (oplysningerne kan være præudfyldt).
- Klik Godkend for at registrere ændringerne eller klik Fortryd, for at fortryde ændringerne.
Den primære ejer eller bruger af et køretøj kan tilføje, slette eller redigere i EAN-nummer på køretøjet. Har virksomheden flere køretøjer, skal ændringen foretages på hvert enkelt køretøj.
- Vælg Registrering og klik på Rediger EAN.
- Fremsøg køretøjet via registreringsnummer eller stelnummer.
- Ret, tilføj eller slet oplysninger (oplysningerne kan være præudfyldte).
- Klik Godkend for at registrere ændringerne eller klik Fortryd, for at fortryde ændringerne.