Gå til indhold

Selvbetjening

Få det klaret hurtigt og nemt - når det passer dig. Vores digitale selvbetjeninger gør det fx let at omregistrere, ændre oplysninger og sende ansøgninger. Det er sikkert og tilgængeligt døgnet rundt.

Apps

Skal du handle bil privat, er det nemt og sikkert at bruge vores app Ejerskifte.

Skal du køre privat i en bil på gule plader, kan du få en tilladelse med det samme i vores app Dagsbevis.

Appen Ejerskifte

Appen Dagsbevis

Motorregistret

I Motorregistret finder du oplysninger om alle motorkøretøjer, der er registreret i Danmark. Du kan også beregne en vejledende registreringsafgift, hvis du fx vil importere en bil. Når du er logget på, kan du selv ændre oplysninger på dit køretøj, fx tilføje bruger eller bestille ny registreringsattest.

Gå til Motorregistret

Chatbot

På chatten kan du få generel vejledning om fx ejer- og brugerskifte, omregistrering og periodiske afgifter. Du bliver først mødt af vores chatbot, som er åben hele døgnet. Hvis chatbotten ikke kan svare, får du mulighed for at chatte med en medarbejder i vores åbningstid. Find chatten nederst til højre på skærmen.

Læs mere om vores chat

Digitale blanketter

Du kan bruge vores digitale blanketter, når du skal sende os ansøgninger, oplysninger eller dokumentation, fx hvis du har mistet en nummerplade eller monteret anhængertræk. Blanketterne er lette at udfylde, og du logger ind med MitID, så det er sikkert, og vi får dine kontaktoplysninger automatisk.

Gå til digitale blanketter

 

Skriv til os

Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål i vores vejledninger eller chatbot, har du mulighed for logge ind og skrive til os via TastSelv. De fleste skal benytte MitID, når de logger på TastSelv. Nogle kan dog logge på med autorisation eller TastSelv-kode.

Gå til kontakt Motorstyrelsen

Beregn din afgift

På vores hjemmeside kan du beregne, hvor meget du skal betale i periodisk afgift (vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift). Vores beregner kan bruges til personbiler, varebiler, trailere, motorcykler, busser (ikke rutebiler) og autocampere, dog ikke, hvis disse køretøjer er gasdrevne.

Gå til beregner