Gå til indhold

Dagsbevis til privat kørsel i gulpladebil

Et dagsbevis giver dig lov til at køre privat i en bil på gule plader registreret til godstransport (erhverv) og med en totalvægt på op til 4 tons.  Du skal have den registrerede ejer eller brugers tilladelse til at købe dagsbevis til en virksomheds gulpladebil. Du kan ikke købe dagsbevis til trailere, påhængsvogne eller køretøjer, der er fritaget for afgift, fx mandskabsvogne.

  • Et dagsbevis gælder i op til ét døgn. Køber du dagsbeviset før den dato, du skal bruge det, gælder det fra kl. 00 til 23.59. Køber du det den dag, du skal bruge det, gælder det fra købstidspunktet til kl. 23.59.
  • Du kan højst købe 20 dagsbeviser til samme bil i et kalenderår.
  • Køb dagsbevis i appen "Dagsbevis", og hav det klar på mobilen efter 5 minutter. Download i App Store eller Google Play.
  • Køb dagsbevis i Motorregistret. Print eller tag et skærmbillede af kvitteringen, og medbring det i bilen.

Du skal betale med betalingskort i både appen og i Motorregistret.

 

 

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om motor