Gå til indhold

Fritagelse for registreringsafgift

Registrering af køretøjer med klausul

Nogle køretøjer kan fritages helt eller delvist for registreringsafgift, fordi de bruges til særlige formål. Du skal søge Motorstyrelsen om at få dit køretøj fritaget for registreringsafgift. Hvis vi fritager dit køretøj for afgift, sætter vi en klausul på køretøjet i Motorregistret. Herefter skal du registrere køretøjet hos en nummerpladeoperatør. Enkelte køretøjer kan dog kun registreres ved Motorstyrelsen.

Hvad er en klausul?

En klausul fritager køretøjet for registreringsafgift, fordi køretøjet bruges til et særligt formål. Det kan fx være som taxi, diplomatkøretøj eller handicapbil.

Sådan søger du om afgiftsfritagelse

1. Du sender en ansøgning

Du sender en ansøgning ved at udfylde en af vores blanketter (se afsnittet “Find den rigtige blanket” nedenfor.

Den hurtigste og sikreste sagsbehandling opnår du ved at bruge vores digitale blanketter.

Hvis køretøjet tidligere har været registreret i Motorregistret, skal du vedhæfte en kopi af hele forsiden af den seneste registreringsattest. 

Sagsbehandlingstid: op til 5 hverdage. I perioder kan det dog tage længere tid.

Find den rigtige blanket

Nedenfor finder du link til de blanketter, du skal bruge til at søge om fritagelse for registreringsafgift.

Når du klikker på linket til blanketten, kan du læse mere om:

  • hvem der kan bruge blanketten
  • hvad blanketten skal bruges til
  • hvad du skal bruge for at udfylde blanketten.