Frikørsel af taxi/limousine
Blanketnr.
21.017
Om blanketten
Blanketten bruges til at frikøre en taxi og skal være vedlagt dokumentation for kørte og for kontrollerede besatte kilometer (gælder kun for taxier registreret første gang senest 31. december 2014).
En taxi kan blive omregistreret uden betaling af yderligere registreringsafgift, når den har kørt i mindst:
- 3 år og mindst 210.000 km, heraf mindst 97 000 besatte km eller
- 2 år og mindst 250.000 km, heraf mindst 115 000 besatte km som hyrevogn
En limousine kan blive omregistreret uden betaling af yderligere registreringsafgift, når den har kørt i mindst:
- 3 år og mindst 125.000 km, heraf mindst 112.000 besatte km eller
- 2 år og mindst 150.000 km, heraf mindst 135.000 besatte km.
Udfyld blanket 21.017 på virk.dk(åbner i MitID)
Sådan gør du:
- Udfyld blanket 21.017
- Medsend registreringsattest
- Medsend sluttaxameterattest
- Medsend totaludskrift af taxamenter
Hvis din slutattest ikke er udstedt, skal du sende den sidst udskrevne taxameterattest.
Når vi har behandlet sagen, registrerer vi frikørslen i Motorregistret og sender en kopi af kvitteringen. Du modtager kvitteringen i Digital Post.
Du kan nu omregistrere køretøjet hos en hvilken som helst nummerpladeoperatør.
OBS
Hvis der er krav om syn af køretøjet i Motorregistret, er det vigtigt, at synshallen ikke ændrer køretøjets anvendelse fra taxikørsel til privat personkørsel ved syn af køretøjet.
Anvendelsen må først ændres i forbindelse med registrering til ny ejer.
Hvis du ikke kan udfylde den digitale blanket, eller hvis du er fritaget for Digital Post, kan du hente, udfylde og sende en pdf-blanket.
Send blanketten til:
Motorstyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing