Gå til indhold

Prøvemærker og faste prøveskilte

- til bil, motorcykel, campingvogn, trailer og andre køretøjer med nummerplader

Du kan købe prøvemærker til et køretøj, som ikke er registreret, hvis du har et særligt formål med kørslen. Se særlige formål nedenfor i afsnittet ”Situationer, hvor du kan bruge prøvemærker”. 

  • Pris: 100 kr. pr. dag fra kl. 00-23.59 (inkl. ansvarsforsikring)

Du kan købe prøvemærker i en motorekspedition, en udvalgt toldekspedition eller i Motorregistret (3-4 hverdages leveringstid ved forsendelse).

Det er kun personen, som står på tilladelsen, der må køre med prøvemærket.

Skal du købe et prøvemærke til en anden end dig selv, skal du medbringe:
•    egen billedlegitimation
•    skriftlig fuldmagt og billedlegitimation fra den person, der skal bruge prøvemærket.

 

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om særlige nummerplader