Nummerplader til fx taxa og lastbil
Hvis du kører lastbil, bus eller taxa, firmakørsel, sygetransport eller anden særlig kørsel, gælder der særlige regler for at få nummerplader.
1. Kontakt os inden registrering
For de fleste køretøjer med nedsat eller ingen registreringsafgift (køretøjer med klausul) skal du kontakte os i Motorstyrelsen, før du kan få køretøjet registreret.
- Send en mail til motorekspedition@motorst.dk. Skriv klausulnavn og -nummer i emnefeltet på din mail.
- Vedhæft blanket 21.022: Anmeldelse om afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse.
- Ved taxa eller hyrevogn skal du i stedet vedhæfte blanket 21.015: Anmeldelse - Taxikørsel eller sygetransport fx taxabevilling eller andet bevis for fritagelse.
- Vedhæft særlige tilladelser eller andet supplerende materiale.
Du får en mail med kopi af dit kvitteringsbillede i løbet af cirka 2 hverdage.
2. Betal eventuel registreringsafgift
Er der registreringsafgift på dit køretøj, skal du betale den, før du kan købe nummerplader.
3. Registrer køretøjet
Du kan nu købe nummerplader og få køretøjet registreret hos en .nummerpladeoperatør.
Du skal medbringe:
- Den kvittering, du har fået.
- ID med billede.
- Oplysninger om forsikringsselskab.
- Særlige tilladelser/dokumenter relateret til typen af køretøjet
- Registreringsattest (hvis køretøjet er brugt) Slutseddel (hvis køretøjet er fabriksnyt).
Find nummerpladeoperatør.
For at få nummerplader til en bus, skal du have en tilladelse til buskørsel fra Trafikstyrelsen. Vis den til nummerpladeoperatøren, når du køber nummerplader.
Det bliver skrevet på din registreringsattest, at dit køretøj er anmeldt til buskørsel. Du skal altid medbringe registreringsattesten eller en kopi under kørslen.
Skal du registrere en bus med klausul, for eksempel en plejehjems- eller institutionsbus, skal du henvende dig til os, inden du kan få nummerplader.
Du skal have en tilladelse fra Færdselsstyrelsen til erhvervsmæssig persontransport, sygetransport mv.
Du skal vise tilladelsen, når du får registreret køretøjet og udleveret nummerplader hos en nummerpladeoperatør.
Læs mere om registrering af biler til erhvervsmæssig persontransport på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Ved registrering af en lastbil skal du angive, om du kører med gods mod betaling (godskørsel for fremmed regning), eller om du kun kører firmakørsel.
Regler om godskørsel (fstyr.dk)
Kører du med gods mod betaling (godskørsel for fremmed regning), skal du ved registreringen af lastbilen fremvise en tilladelse fra Trafikstyrelsen.
Lastbiler til vejgodstransport med en tilladt totalvægt på 12 ton eller derover skal desuden betale vejbenyttelsesafgift (vejafgift) fra den dag, lastbilen registreres.
Fra og med den 1. januar 2017 skal blokvogne registreres i Motorregistret ved et registreringssyn og have gule plader.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om motor