Nye regler på motorområdet og en udvidelse af anvendelsesområdet for den særlige procedure i visse afgørelsessager

I registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, indføres hjemmel til, at afgiftsfritagne taxier mv. kan benyttes til lejlighedsvis kørsel med småforsendelser uden ledsager eller til kørsel for de sociale myndigheder. Indtil lov nr. 1503 af 23. december 2014 trådte i kraft, kunne taxier mv. også benyttes til disse formål, men anvendelsesområdet blev fejlagtigt ophævet ved denne lov.

Eksempler på kørsel med småforsendelser er:

• levering af små postforsendelser
• transport af medicin fra apoteker
• laboratorieprøver til og fra hospitaler
• udbringning af varer eller udbringning af blomster, kranse og lignende.

Ved kørsel for de sociale myndigheder menes fx:

• udbringning af mad til pensionister uden personaleledsagelse
• udbringning af medicinsk udstyr eller lignende
• anden tilsvarende kørsel vil også være tilladt.

Der indføres i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 20, mulighed for at afgiftsfritage køretøjer, der benyttes af hospitaler, sygehuse, lægehuse og lignende, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til tapning af blod fra bloddonorer.

Motorstyrelsen kan afgiftsfritage et køretøj, hvis det kan dokumenteres, at køretøjet er indrettet som blodbus og kun anvendes som mobil tappeenhed. Køretøjet må derfor ikke anvendes til privat personbefordring eller øvrige formål. Det er dog tilladt, at der befordres personer, der er nødvendigt personale ved tapning af blod.

Der indføres i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, et krav om, at et køretøj anmeldt til eksport skal udføres senest 3 måneder efter tidspunktet for anmodningen om eksportgodtgørelse.

Den, der anmoder om eksportgodtgørelse, skal derfor kunne dokumentere, at køretøjet er udført af Danmark senest 3 måneder efter, anmodningen om godtgørelse er indgivet. Går der længere tid, vil anmodningen blive afvist.

Hvis der herefter fortsat ønskes eksportgodtgørelse for køretøjet, skal der indsendes en ny anmodning om det samt en ny synsrapport, som højst må være 4 uger gammel på anmodningstidspunktet.

Formålet med at indføre en frist på 3 måneder for udførsel af køretøjet er at sikre, at synsrapporten udtrykker køretøjets stand på udførselstidspunktet, og at værdifastsættelsen dermed kan laves på et retvisende grundlag.

Bestemmelsen har virkning for anmodninger om eksportgodtgørelse, som indgives fra og med den 1. januar 2024.

Skatteforvaltningen kan fremadrettet, med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 15, stk. 6, undlade at frigive en stillet sikkerhed til en registreret virksomhed, hvis der på frigivelsestidspunktet er indledt en kontrol af virksomheden.

Bestemmelsen har til formål at mindske risikoen for, at staten lider tab. Hvis der på frigivelsestidspunktet fx var en igangværende kontrol af virksomheden, der kunne føre til en forhøjelse af virksomhedens tilsvar af afgifter opkrævet efter registreringsafgiftsloven, vil den stillede sikkerhed kunne dække det forhøjede afgiftstilsvar. Sikkerhedsstillelsen kan også anvendes til dækning af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse samt renter og gebyrer vedrørende afgifter og godtgørelser.

Bestemmelsen har også virkning for sikkerhed, der er stillet før den 1. januar 2024.

I registreringsafgiftslovens § 15, stk. 7, indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelse.

Ifølge bemærkningerne til ændringen forventes det, at der vil blive fastsat regler om en trappemodel med indplacering på trin ud fra virksomhedernes gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar, som i det væsentlige svarer til de regler, der i dag fremgår af SKM2019.562.MOTORST.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at trinnene i trappemodellen udgør en minimumssikkerhedsstillelse.

Det har hidtil kun været fabrikanter eller importører af køretøjer, som må anvende prøveskilte til fremstilling af reklamemateriale for køretøjer.

Denne personkreds i køretøjsregistreringslovens § 7 b, stk. 2, nr. 9, ændres, så virksomheder, der sælger køretøjer eller udbyder køretøjer til leasing, også må anvende prøveskilte til fremstilling af reklamemateriale for køretøjer.

Ændringen medfører også, at samme personkreds må anvende prøvemærker til fremstilling af reklamemateriale for køretøjer.

Det præciseres i køretøjsregistreringslovens § 7 g, stk. 3, at Skatteforvaltningens pligt til at tegne ansvarsforsikringer ved udstedelse af prøvemærker skal følge færdselslovens § 105.

Det betyder, at Skatteforvaltningen kun har pligt til at tegne en ansvarsforsikring, når der udstedes prøvemærker til et motordrevet køretøj og ikke til fx et påhængskøretøj, som altid vil være dækket af det trækkende køretøjs ansvarsforsikring.

Det præciseres i køretøjsregistreringslovens § 10, stk. 2, at Skatteforvaltningen kan opkræve et gebyr på 100 kr. for udstedelse af prøvemærker til ethvert køretøj.

Det præciseres også, at der ikke skal udstedes et sæt prøvemærker (bestående af to ens prøvemærker), hvis køretøjstypen kun kræver én nummerplade.

Antallet af prøvemærker skal følge antallet af nummerplader på den pågældende type køretøj.

I køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 3, indsættes en bestemmelse, hvorefter ændringer af et køretøjs registrerede brugere, der foretages i perioden fra den 1. juli 2024 til og med den 31. december 2024 alene som følge af en ændring af regler udstedt i medfør af køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, kan ske uden betaling efter køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1.

Bestemmelsen indsættes, da brugerbegrebet i Bekendtgørelse om registrering af køretøjer forventes præciseret, så alle brugere uanset udlejnings- eller leasingkonstruktioner skal registreres, så de fremgår af Køretøjsregistret (Motorregistret). Det er i den forbindelse ikke hensigtsmæssigt, at ejere af køretøjer, i forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen, bliver pålagt en betaling for at foretage en ændring, som alene skyldes de ændrede krav til registreringen i Køretøjsregistret.

Hvis brugerbegrebet i bekendtgørelsen bliver præciseret, vil Motorstyrelsen i den forbindelse udsende nærmere information om, hvordan virksomheder, der kan være berørt af bestemmelsen, skal forholde sig.

Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, og § 20 e, stk. 1, ændres, så Skatteforvaltningen fremover får mulighed for også at anvende den særlige procedure i skatteforvaltningslovens § 20 e, når der træffes afgørelse om:

• genoptagelse og ændring af køretøjers registrering
• genoptagelse og ændring af beregningen af registreringsafgift og periodiske afgifter.

Den særlige procedure har siden januar 2022 været anvendt i sager om værdifastsættelse af køretøjer.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for den særlige procedure har til formål at sikre, at Skatteforvaltningen kan inddrage partens eventuelle bemærkninger i sager, hvor Skatteforvaltningen af systemtekniske grunde ikke kan sikre, at sagsfremstillings- og høringspligten kan opfyldes, så den fuldt ud lever op til kravene i skatteforvaltningslovens § 19.

Det kan være tilfældet i sager, hvor genoptagelsen gennemføres ved såkaldte batchjobs, hvor et større antal sager behandles samtidigt. Denne metode anvendes ved genoptagelse af større puljer af afgørelser om fx registrering, hvor alle afgørelserne er berørt af samme fejltype. I de sager kan antallet af berørte køretøjer eller afgørelser medføre, at det ikke er hensigtsmæssigt at behandle sagerne manuelt, da det ikke ville kunne lade sig gøre inden for rimelig tid eller uden et uforholdsmæssigt stort forbrug af ressourcer.

Den særlige procedure indebærer, at afgørelsen ledsages af sagens faktiske oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, og parten skal i afgørelsen gøres bekendt med adgangen til at komme med bemærkninger til afgørelsen inden for en frist på mindst 15 dage.

Hvis parten kommer med bemærkninger inden for fristen, træffer Skatteforvaltningen en ny afgørelse efter fristens udløb på grundlag af partens bemærkninger. Partshøringen sker således, efter afgørelsen er truffet.

Borgere og virksomheder har tre muligheder, når Skatteforvaltningen træffer afgørelse ved brug af den særlige procedure:

1. De kan acceptere Skatteforvaltningens afgørelse.
2. De kan indsende bemærkninger til Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen træffer en ny afgørelse, der efterfølgende også vil kunne påklages til klagemyndigheden eller indbringes for domstolene.
3. De kan påklage afgørelsen direkte til klagemyndigheden eller indbringe sagen for domstolene uden at indsende bemærkninger til Skatteforvaltningen.

Ændres afgørelsen efterfølgende af Skatteforvaltningen eller klagemyndigheden med den virkning, at der er betalt for meget eller for lidt i afgift (punkt 2 og 3), vil afgiften for køretøjet blive efterreguleret.