Gå til indhold

Motorstyrelsen retter forkert afgift på nul-emissionskøretøjer

Nyt bundfradrag for nul-emissionskøretøjer var ved en fejl ikke registreret korrekt i Motorregistret fra 1. januar 2026. Fejlen er nu rettet, og Motorstyrelsen retter forkert opkrævet afgift.

Fra 1. januar 2026 blev bundfradraget forhøjet for nul-emissionskøretøjer. Motorregistret var ved en fejl ikke blevet opdateret, hvilket betød, at nogle få hundrede køretøjer fik beregnet forkert registreringsafgift.

Motorregistret blev opdateret med det korrekte bundfradrag mandag den 5. januar kl. 9.30. Motorstyrelsen fremsøger og retter hurtigst muligt de køretøjer, der er blevet registreret med forkert afgift på grund af fejlen. De berørte parter skal derfor ikke foretage sig noget.

Se også:

Nye regler på motorområdet fra 1. januar 2026