03-03-2026
Motorstyrelsen har offentliggjort ny version af nyprislister
Nyheden er opdateret den 4. marts 2026 med information om genaktivering af adgang.
Motorstyrelsen har offentliggjort en ny version af nyprislister, som er udvidet med flere mærker og modeller.
Motorstyrelsen har siden maj 2025 givet selvanmeldere adgang til lister med nypriser på en række brugte personbiler. Listerne omfatter de nypriser, som Motorstyrelsen bruger til sine værdifastsættelser.
Listerne er nu udvidet med flere mærker og modeller, hvoraf en stor del har været efterspurgt af branchen.
Hvem kan få adgang?
Nyprislisterne ligger bag login. Alle virksomheder med en gyldig selvanmelderregistrering kan få adgang til listerne. Selvanmeldere skal huske at logge ind regelmæssigt, da adgangen slettes efter 30 dages inaktivitet.
Genaktivering af adgang
Hvis du som selvanmelder har brug for at genaktivere din adgang, følg da denne procedure:
Du skal slette din bruger til SharePoint Nyprislister på din Microsoft-konto.
Du sletter din bruger sådan:
Gå til: https://myaccount.microsoft.com
Vælg: "Organisationer"
Vælg: "Andre Organisationer du samarbejder med"
Der vil stå: "Skatteministeriet" – her skal du trykke "forlad."
Såfremt du ikke kan trykke "forlad", skal du kontakte din virksomheds IT-afdeling, da der kan være "lukket/spærret" for, at medarbejdere selv kan få lov til dette.
Når du er lykkedes med at trykke "forlad", kan du tilgå linket til SharePoint Nyprislister, som vi sendte til dig, dengang du blev oprettet.
Yderligere information
Læs mere om regler for adgang, og hvordan du får adgang.