13-02-2026
Ny proces for ombytning af beskadigede nummerplader
Fremover bliver det enklere for nummerpladeoperatører at hjælpe borgere og virksomheder med at ombytte en beskadiget nummerplade.
Fra 2. marts 2026 ændrer Motorstyrelsen processen for ombytning af beskadigede nummerplader. Det sker for at imødekomme et ønske fra nummerpladeoperatører om en mere enkel proces.
Ny proces for ombytning
- Borger eller virksomhed bestiller en erstatningsnummerpladeplade i Motorregistret
- Motorstyrelsen sender erstatningsnummerpladen til den nummerpladeoperatør, som borgeren eller virksomheden ønsker skal stå for ombytning af den beskadigede plade.
- Nummerpladeoperatøren skal udlevere erstatningsnummerpladen og tage imod den beskadigede nummerplade.
- Nummerpladeoperatøren skal destruere den beskadigede nummerplade og gemme dokumentation for destruktion i 12 måneder.
Vejledning om processen ’Erstatningsplade (ombytter)’ bliver opdateret 2. marts på siden Sådan håndterer du nummerplader.
Se video om proces for ombytning
Du kan slå undertekster til ved at klikke på feltet cc nederst til højre.