01-07-2024
Der opkræves fremover udligningsafgift af plugin-hybridbiler med dieselmotor
Ejere eller brugere af plugin-hybridbiler med dieselmotor, som er indregistreret første gang 1. juli 2021 eller senere, er ved en fejl ikke blevet opkrævet udligningsafgift.
I 2021 blev der indført en ny periodisk afgift, CO2-ejerafgift, der blandt andet skal opkræves for plugin-hybridbiler med dieselmotor, som er indregistreret første gang 1. juli 2021 eller senere. Der skal også opkræves udligningsafgift af disse biler.
Udligningsafgiften er ikke blevet opkrævet hidtil, fordi Motorregistret ved en fejl ikke er blevet tilpasset.
Fra 25. juni 2024 er Motorregistret blevet tilpasset, så udligningsafgiften kan blive opkrævet sammen med CO2-ejerafgiften.
Ændringen bliver gennemført ad flere omgange.