Opdateringer af Motorregistret
Motorstyrelsen udgiver i samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opdateringer af Motorregistret cirka 4 gange årligt – som udgangspunkt i april, juni, september og december.
Opdateringerne af Motorregistret kan være initieret af ny lovgivning eller ændringer af eksisterende lovgivning. Opdateringerne kan fx også være på baggrund af ønsker om ny funktionalitet eller ændringer af eksisterende funktionalitet. Ligeledes håndteres eventuelle fejlrettelser og modernisering af Motorregistret i opdateringerne.
Information om releases
Motorstyrelsen informerer om nye releases under Nyheder (Nyt om Motorregistret).
Det er også muligt at abonnere på nyhedsmailen ”Nyt om Motorregistret”.
Forventede releasedatoer 2026
Vær opmærksom på, at Motorstyrelsen forbeholder sig ret til at ændre de oplyste datoer.
- Første release er planlagt til tirsdag den 10. marts 2026 (release 26.1a).
- Anden release er planlagt til lørdag den 30. maj 2026 (release 26.2a).
- Tredje release er planlagt til tirsdag den 6. oktober 2026 (release 26.3a).
- Fjerde og sidste release er planlagt til tirsdag den 29. december 2026 (release 26.4a).
Hver release forventes at blive gennemført i tidsrummet kl. 19.00-23.00, medmindre andet oplyses. Release 26.2a forventes dog ind til videre at foregå i et længere tidsrum.