Import af bil eller MC
Du skal betale registreringsafgift for at få danske nummerplader. Vil du kende afgiften på forhånd, kan du bede om et bindende svar eller beregne afgiften.
Sagsbehandlingstiden for værdifastsættelse er op til 5 uger.
Du kan kun indregistrere et køretøj i Danmark, hvis køretøjets primære ejer eller bruger har dansk adresse.
Bor du i Danmark og indfører en bil eller MC på udenlandske nummerplader, skal du:
- Udfylde denne blanket, inden du indfører køretøjet.
- Printe din kvittering, da du skal have den liggende i køretøjet, når du kører på de udenlandske nummerplader.
Du skal ikke udfylde formularen, hvis: køretøjet ikke har nummerplader på. Gå i stedet til trin 2.
Du har 30 dage til at få køretøjet indregistreret. Har du ikke svar inden for 30 dage, må du ikke bruge køretøjet på udenlandske nummerplader herefter.
Læs mere om Brug af et udenlandsk køretøj i Danmark (Den juridiske vejledning).
Køretøjet skal til et udvidet registreringssyn, som består af et registreringssyn og et toldsyn.
Til registreringssynet skal du medbringe køretøjets originale registreringsattest.
Synet må ikke være ældre end 4 uger, når du beder om en værdifastsættelse.
Find synshal på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Tilladelse til syn og registrering
Mangler du den udenlandske registreringsattest eller dele af den, eller har du kun en kopi, skal du søge Motorstyrelsen om tilladelse til syn og registrering af køretøjet.
For at få denne tilladelse skal du dokumentere køretøjets seneste registrering i udlandet, og du skal dokumentere, at du ejer køretøjet (fx en slutseddel eller en faktura på købet).
Du kan fremvise dokumentationen på tre måder:
- Scan dokumentationen ind, og send den via TastSelv Borger - vælg Kontakt → Skriv til os → Bil og motor → import/eksport (udland) → import.
- Mød op i vores motorekspeditioner med dokumentationen.
- Send kopi af dokumentationen til:
Motorstyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing
Import af køretøj fra lande i EU/EØS, Færøerne eller Grønland
Importerer du en bil eller MC fra et land indenfor EU/EØS, Færøerne eller Grønland, skal du aflevere den udenlandske registreringsattest til Motorstyrelsen i forbindelse med registreringen eller umiddelbart efter.
Vær opmærksom på, at de fleste registreringsattester består af både en del 1 og en del 2. Du skal medbringe eller sende begge dele.
Du kan aflevere registreringsattesten på to måder:
- Send registreringsattesten til:
Motorstyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing - Mød op i vores motorekspeditioner med registreringsattesten.
Import af køretøj fra lande udenfor EU/EØS, Færøerne eller Grønland
Importerer du en bil eller MC fra et land udenfor EU/EØS, Færøerne eller Grønland, skal du have en tilladelse fra Motorstyrelsen til at registrere køretøjet, når det er godkendt ved syn.
Har du den originale udenlandske registreringsattest, kan du aflevere attesten på to måder:
- Send registreringsattesten til:
Motorstyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing - Mød op i en af vores motorekspeditioner med registreringsattesten.
Har du ikke køretøjets originale udenlandske registreringsattest, skal du fremvise anden dokumentation for køretøjets seneste registrering. Hvis du fx har importeret et køretøj fra USA, er det en ejer-attest (title). Du skal ikke aflevere denne dokumentation til Motorstyrelsen.
Du kan fremvise dokumentationen på tre måder:
- Scan dokumentationen ind, og send den via TastSelv Borger - vælg Kontakt → Skriv til os → Bil og motor → import/eksport (udland) → import.
- Mød op i vores motorekspeditioner med dokumentationen.
- Send kopi af dokumentationen til:
Motorstyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing
- Log på TastSelv på skat.dk med MitID.
- Vælg Motor - Motorregistret
- Vælg Registreringsafgift og derefter Anmod om værdifastsættelse
- Udfyld skærmbillederne og vælg Godkend
- Du kan se din kvittering i dit meddelelsesarkiv.
Er du tilflyttet, eller har køretøjet udenlandske nummerplader, skal du skrive det i din anmodning.
Hvis du ikke har MitID eller er fritaget for Digital Post
Vælg en af nedenstående muligheder.
Digitalt
- Gå til Contact på vores engelske side og vælg knappen Wtihout logging on
- Vælg Motor vehicles og derefter Importing af vehicle.
- Bed om en værdifastsættelse i feltet Write a message.
- Vedhæft registreringsattest og dokumentation for, at du ejer køretøjet.
- Udfyld skærmbilledet og tryk Send.
I en motorekspedition
Du kan få hjælp i en af vores motorekspeditioner. Husk at medbringe registreringsattest og dokumentation for, at du ejer køretøjet.
Send et brev
Send et brev med kopi af registreringsattest og dokumentation for, at du ejer køretøjet, til:
Motorstyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing
Vær opmærksom på, at når du sender et brev til os, kan det tage længere tid, før vi modtager materialet og kan komme videre med behandlingen af din sag.
Køretøjer fra ikke-EU-lande
Kommer køretøjet fra et ikke-EU-land, og har du ikke tidligere indsendt din registreringsattest, skal du sende en kopi af registreringsattesten via TastSelv.
- Log på TastSelv
- Vælg Kontakt
- Vælg Skriv til os
- Vælg Bil og Motor → Registreringsafgift - Import, eksport og udenlandske biler → Spørgsmål til import eller eksport
- Vedhæft registreringsattesten
- Udfyld skærmbillederne og tryk Godkend.
Særligt for Harley Davidson
Vil du importere en Harley Davidson, skal du via TastSelv indsende fotos af højre og venstre side, når du har anmodet om en værdifastsættelse. Det er vigtigt, at du henviser til sagsnummeret fra anmodningen.
- Log på TastSelv
- Vælg Kontakt
- Vælg Skriv til os
- Vælg Bil og Motor → Registreringsafgift - Import, eksport og udenlandske biler → Spørgsmål til import eller eksport
- Vedhæft registreringsattesten og/eller fotos.
- Udfyld skærmbillederne og tryk Godkend.
Hvis du har problemer med at logge på eller har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på det nummer, der står her på siden.
Afgørelsen
Borgere kan se afgørelsen i TastSelv Borger under Motor og Meddelelser fra Motorregistret.
Virksomheder kan se afgørelsen i Meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv.
Har du ikke adgang til TastSelv, får du afgørelsen med posten.
Du betaler registreringsafgiften ved enten en elektronisk pengeoverførsel via netbank eller ved at medbringe betalingslinjen til direkte overførsel i din bank.
Har du betalt via Netbank, kan der gå op til 7 dage, før du får en kvittering fra Skattestyrelsen.
- Borgere kan se kvitteringen i TastSelv Borger under Motor og Meddelelser fra Motorregistret.
- Virksomheder kan se afgørelsen i Meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv.
Har du ikke adgang til TastSelv, får du kvitteringen med posten.
Du kan først købe nummerplader, når du har fået kvitteringen.
Du får registreret køretøjet og køber nye nummerplader hos en nummerpladeoperatør eller i en af vores motorekspeditioner.
Du skal medbringe:
- Udenlandsk registreringsattest, hvis det importerede køretøj er fra lande i EU/EØS, Færøerne eller Grønland, og du har hele den udenlandske registreringsattest. Vær opmærksom på, at de fleste registreringsattester består af både en del 1 og en del 2. Begge dele skal medbringes.
- Tilladelsen fra Motorstyrelsen, hvis det importerede køretøj er fra et land udenfor EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller hvis køretøjet er importeret fra et EU-/EØS-land, Færøerne eller Grønland, og du mangler dele af den udenlandske registreringsattest.
- Udenlandske nummerplader, hvis du har dem. Bemærk, at Motorstyrelsen ikke afmelder dit køretøj hos den udenlandske myndighed.
- ID med billede.
- Forsikringsoplysninger.
- Kvittering fra Motorstyrelsen for betalt registreringsafgift (se trin 4).
Import af bil og MC til varig brug
Bor du i Danmark og indfører et køretøj med udenlandske nummerplader, skal du følge de 5 trin til at importere et køretøj. Det er kun dig og din husstand, som må bruge køretøjet.
Er det en virksomhed, der importerer bilen, må køretøjet køres af en fast medarbejder.
Lånebil
Du skal give Motorstyrelsen besked, inden du kører ind i landet i en lånebil med udenlandske nummerplader.
Det er kun den registrerede ejer eller bruger af køretøjet, eller en anden fra husstanden, som må køre lånebilen.
Du må ikke køre i en udenlandsk registreret lånebil i mere end 30 dage inden for en periode på 12 måneder pr. dansk indregistreret køretøj. Du skal have lånekontrakten fra autoværkstedet med i bilen.
Uden for EU
Når du importerer et køretøj fra et land uden for EU, skal du som hovedregel betale told og moms.
Når du kommer til det første toldekspeditionssted i EU, skal du henvende dig til en speditør for at få lavet en fortoldning. Herefter skal du betale told og moms på ekspeditionsstedet.
Når du har fået lavet en fortoldning og betalt told og moms, er køretøjet frigivet. Fortoldningen er dit bevis på, at bilen told- og momsmæssigt er importeret korrekt.
Tolden er 10 % og momsen 25 % af køretøjets fakturapris fragt og omkostninger.
I nogle tilfælde, fx hvis køretøjet er flyttegods, kan køretøjet importeres told- og momsfrit eller til en told eller momssats, der er lavere end 10 %.
Inden for EU
Når du importerer et køretøj fra et andet EU-land, skal du ikke betale told. Hvis køretøjet er nyt, skal du dog betale moms på 25 %.
Læs mere om, hvornår et køretøj er henholdsvis nyt eller brugt i momslovens forstand (Den juridiske vejledning).
Vil du kende afgiften på forhånd, kan du vælge at:
De registrerede virksomheder (selvanmeldere), der reklamerer med det, kan afregne din afgift. Det gælder for de mest almindelige køretøjer.
Det gælder ikke for:
- Brugte busser
- Brugte autocampere
- Køretøjer, der er mere end 35 år gamle (fx veterankøretøjer)
- Andre særlige køretøjer, fx genopbyggede totalskadede køretøjer og køretøjer med klausul
Virksomhederne opkræver typisk et salær. Vi kan ikke henvise til konkrete virksomheder.
Du kan ikke klage over afgørelsen fra en privat operatør.
Hvis du allerede har anmeldt køretøjet i Motorregistret
Benytter du dig af en privat operatør, skal du ikke anmelde dit køretøj via Motorregistret.
Har du allerede anmeldt køretøjet, skal du annullere anmeldelsen ved at sende en mail til motorekspedition@motorst.dk.
Find uddybende juridisk information i Den juridiske vejledning om motor