Tilbud til virksomheder
Har du brug for generel vejledning på motorområdet, kan du booke et vejledningsmøde med Motorstyrelsen, hvis du er registreret som selvanmelder, selvangiver eller nummerpladeoperatør.
Ved vejledningsmødet kan du fx blive klogere på afgifter og få styr på vigtige frister. Vores vejledning er gratis.
Alle nyregistrerede virksomheder på motorområdet får automatisk tilbudt et vejledningsmøde direkte fra Motorstyrelsen.
Vejledningsmøde for selvanmeldere, selvangivere og nummerpladeoperatører
Ved vejledningsmødet tager vi udgangspunkt i dine spørgsmål. Vi kan fx tage en snak om, hvordan du værdifastsætter køretøjer.
Når du bestiller et vejledningsmøde, skal du skrive, hvilke emner du ønsker gennemgået, så Motorstyrelsens vejledningsteam kan forberede sig bedst muligt til mødet.
Sådan foregår mødet
Mødet foregår enten på Motorstyrelsens adresse i Aalborg eller virtuelt over Microsoft Teams.