28-09-2026
Varsling af skemaændringer, der påvirker eksterne services fra 29. december 2026
Fra den 29. december 2026 forventes indført nedenstående ændringer i Motorregistret.
Varslingen af ændringerne sker for at give eksterne interessenter mulighed for at tilrette deres systemer. Ændringen påvirker skemaer og services, der blandt andet bruges af importører, producenter og synsvirksomheder.
Ændring til skemaer og services – fjernelse af 42 udstyrsfelter
Der ændres i skemaerne ”KøretøjUdstyrType” og ”UdstyrGruppe” vedrørende udstyrsfelter, hvor 42 felter vil blive fjernet i både databasen, skemaer, services og fronten af Motorregistret.
Der er tale om følgende 42 udstyrsfelter, der i fronten vises på fanen ”Køretøj” under overskrifterne ”Karrosseri”, ”Motor”, ”Bremser”, ”Bærende elementer”, ”Transmission”, ”Indretning”, ”Styreapparat” og ”Turbo”:
- 3 el. flere sæderækker
- Dobbeltkabine
- El-soltag
- Glastag
- Kurvelys
- Metalfoldetag
- Metallak
- Ombygget karrosseri
- Targa
- Xenon forlygter
- 6-gear manuel
- Kompressor
- Motor/kabinevarmer
- Motornummer
- Keramiske skiver
- Skivebremser bag
- Skivebremser for
- Affjedret stel
- Elektroniske dæmpere
- Luftaffjedring
- Niveauregulering
- Ombygget stel
- Stift stel
- Større hjul end 20"
- Automatgear
- Firehjulstræk (4WD)
- Ratbetjent gear
- Del-lædersæder
- El-gardiner i bagdøre
- El-gardiner i bagrude
- El-indstillelige sæder bag
- Faste sidetasker
- Læder/skindsæder
- Massagesæder
- Memory-sæder for
- Sport-/komfortsæder
- Ventilation i sæder
- El-indstilleligt rat
- Lang forgaffel
- Multifunktionsrat
- Opvarmet rat/styr
- Turbo
Ændring af skemaerne har indflydelse på en række eksterne services til Motorregistret:
- USKøretøjTypeAttestOpret
- USKøretøjCoCOpret
- USKøretøjSynOpret
- USKøretøjSynÆndr
- USKøretøjUdstyrTypeListeHent
- USKøretøjTekniskDataHent
- USKøretøjDetaljerVis
- USKøretøjListeViaStelnummerHent
- USJuridiskEnhedKøretøjListeHent
- DUPLA-services
Baggrund for ændringen
Denne tilpasning sker som anden del af en større justering af, hvilke felter der udstilles og kan udfyldes i Motorregistret. Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen har i samarbejde vurderet, hvilke felter der ikke længere er relevante for sagsbehandling.
Endelig specifikation på interessentsitet
Den endelige specifikation af ændringerne af skemaer og services kommer på interessentsitet for Motorregistret snarest muligt.