Gå til indhold

Varsling af ændring til flere skemaer, der påvirker eksterne services

Der varsles hermed ændring til flere skemaer vedrørende blandt andet udstyrsfelter og opslag af køretøjer. Ændringerne sker i forbindelse med release 26.2a af Motorregistret, der forventes den 30. maj 2026.

Ændringer i Motorregistret

Fra den 30. maj 2026 forventes indført nedenstående ændringer i Motorregistret.

Varslingen af ændringerne sker for at give eksterne interessenter mulighed for at tilrette deres systemer. Ændringen påvirker services, der blandt andet bruges af importører, producenter, synsvirksomheder, Trafikstyrelsen, kommuner og parkeringsselskaber.

Ændring til skema og services – fjernelse af 22 udstyrsfelter

Der ændres i skemaet KøretøjUdstyrType vedrørende udstyrsfelter, hvor 22 felter vil blive fjernet i både databasen, skema, services og fronten af Motorregistret.

Der er tale om følgende 22 udstyrsfelter, der i fronten vises på fanen ”Køretøj” under overskriften ”El-anlæg”:

  • 1- eller 2-zone klima
  • 3- eller 4-zone klima
  • Afstandsradar
  • Aktiv fartpilot
  • Bakkamera
  • El-opvarmet forrude
  • Elektrisk bagklap
  • Elektrisk lukning af døre
  • Head-up display
  • HiFi musikanlæg
  • Key-less go (nøglefri)
  • Linievogter
  • Manuel Aircondition
  • Natsyns-udstyr
  • Navigationssystem med skærm
  • Original tyverialarm
  • Parkeringsassistent
  • Parkeringskontrol bag
  • Parkeringskontrol for
  • Solcellekøling, kabine
  • Stemmestyring
  • Vognbaneskift-alarm

Denne tilpasning sker som første del af en større justering af, hvilke felter der er tilgængelige og udstilles i Motorregistret. Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen har i samarbejde vurderet, hvilke felter der ikke længere er relevante for sagsbehandling.

Ændring af skemaet har indflydelse på en række eksterne services til Motorregistret:

  • USKøretøjTypeAttestOpret
  • USKøretøjCoCOpret
  • USKøretøjSynOpret
  • USKøretøjSynÆndr

Ændringer til skema og service - bedre fejlhåndtering ved opslag af køretøjer

Der ændres i skema for servicen:

  • USKoeretoejRegistreringSekundaerErhvervListeHent,

hvor skemaet i Motorregistret fremover matcher skemaet i System Architect med mulighed for bedre fejlhåndtering ved opslag af køretøjer.

Det betyder, at der ved opslag på ugyldigt registreringsnummer fremover returneres med fejlteksten "Registreringsnummer kunne ikke findes" fremfor at give en teknisk valideringsfejl.

Endelig specifikation på interessentsitet

Den endelige specifikation af ændringerne af skemaer og services kommer på interessentsitet for Motorregistret snarest muligt.