07-10-2019
Retningslinjer for håndtering af køretøjer på månedsangivelsen, som er ramt af brændstofforbrugsfejlen i Motorregistret
Selvanmeldere kan fratrække hele registreringsafgiften for fejlramte køretøjer og afregne den resterende del af månedsangivelsen. Der skal gives besked til Motorstyrelsen om hvilke beløb, der er fratrukket månedsangivelsen specificeret på køretøjsniveau. Skatteforvaltningen sikrer herefter, at der ikke opkræves rente og udsendes rykkere. Motorstyrelsen vil efterfølgende sende en opkrævning på den korrekte registreringsafgift vedrørende de fejlramte køretøjer. Der er pt. ingen tidshorisont for dette. Frist for godkendelse af månedsangivelsen for september og oktober måned 2019 er som normalt d. 15. i den efterfølgende måned.