19-12-2019
Orientering om opbygning af chassiskøretøjer
Det fremgår af dette nyhedsbrev, at montering af et varelad, varekasse eller lignende på et chassiskøretøj skal forstås som ekstraudstyr i registreringsafgiftslovens (”REGAL”) forstand. Dette betyder, at der ved afgiftsberigtigelsen af et nyt chassiskøretøj, som ved montering af et lad, varekasse eller lignende ombygges til en vare- eller lastbil, kan ses bort fra de faktiske udgifter til det monterede varelad, varekasse eller lignende. Værdien af et såkaldt standardlad skal dog indgå i den afgiftspligtige værdi.
Det er en betingelse, at montering af vareladet, varekassen eller lignende opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse af eftermonteret ekstraudstyr.