26-10-2026
Orientering om gældende praksis for værdifastsættelse af afvigende ekstraudstyr
Motorstyrelsen har offentliggjort meddelelse om gældende praksis for værdifastsættelse af afvigende ekstraudstyr.
Det tidligere SKAT har i et spørgsmål/svar-katalog om genberegning af registreringsafgift af den 5. marts 2018 vejledt forkert om reglerne for afskrivning af afvigende ekstraudstyr i forbindelse med en værdifastsættelse af et brugt køretøj, der skal genberegnes. Det fremgår af svaret, at værdien af afvigende ekstraudstyr afskrives med 2,5 pct. om måneden det første år. Dette er ikke og har aldrig været Motorstyrelsens/SKATs faste praksis. Motorstyrelsens praksis er derimod, at værdien af afvigende ekstraudstyr først afskrives efter køretøjets første leveår. Med udgivelsen af denne SKM-meddelelse præciseres det, at der skal ses bort fra denne udmelding fra det tidligere SKAT.