Gå til indhold

Orientering om fremsættelse af lovforslag om ændringer af afgifter på motorområdet

Skatteministeren har den 18. december 2020 fremsat et lovforslag, som skal gennemføre dele af den politiske aftale om bilafgifter, som blev indgået den 4. december af regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Motorstyrelsen har i dag offentliggjort et nyhedsbrev, som giver en oversigt over de vigtigste initiativer, hvad angår bilafgifterne, og hvor ændringernes betydning for forhandlere, bilkøbere og leasingforhold mv. beskrives kort. Efter hvert initiativ beskrives de foreslåede overgangsordninger og de vigtigste datoer.

Indtil loven er vedtaget og trådt i kraft den 1. juni 2021, skal de hidtil gældende regler for bilafgifter anvendes. Motorstyrelsens administration fortsætter derfor uændret, indtil de nye regler er trådt i kraft.

Læs hele nyhedsbrevet på info.skat.dk