Nye regler på motorområdet fra 1. januar 2025

Fremadrettet vil autocampere med en tilladt totalvægt på mindst 3 tons, og som er indrettet med køkken-, toilet- og badefaciliteter samt sovepladser til mindst 2 personer, altid skulle afgiftsberigtiges til minimumsafgiften beregnet efter 45 pct.-reglen i registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 3. pkt.

Dermed vil der ikke skulle ske en særskilt opgørelse af værdien af beboelsesdelen for disse autocampere.

Det har hidtil fremgået af registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2, at Skatteforvaltningen for alle køretøjer offentliggør den betalte registreringsafgift. Ved den betalte afgift forstås det faktisk indbetalte beløb.

Dette ændres til, at Skatteforvaltningen offentliggør den opkrævede registreringsafgift, dvs. det beløb, der burde være indbetalt, uanset om det faktisk er betalt eller ej.

Ændringen skyldes, at der i det nuværende køretøjsregister (Motorregistret) ikke er oplysninger om den betalte afgift, da dette håndteres i et særskilt opkrævningssystem, og at der ikke er den nødvendige integration mellem de to systemer. Det betyder, at det kun er muligt automatisk at offentliggøre oplysninger om den opkrævede afgift. Den opkrævede afgift er det beløb, som Motorregistret har beregnet skal betales i registreringsafgift for et køretøj.

Fremadrettet skal afgiften af et køretøj være angivet senest samtidig med indregistrering af køretøjet i Motorregistret. Det skal desuden ikke være muligt at ændre den afgiftspligtige værdi efter indregistrering af køretøjet.

I tilfælde af fejl ved angivelsen af afgiftsbeløb m.v. vil en ændring fremover kun kunne ske ved anmodning om genoptagelse til Skatteforvaltningen.

Forslaget vedrører kun registrerede virksomheder, der selv kan angive afgift efter registreringsafgiftsloven.

Ændring i beregning af CO₂-udledning for person- og varebiler på mindst 2.585 kg
Der er i brændstofforbrugsafgiftsloven fastsat en beregningsmetode til at fastslå brændstofforbrug eller CO₂-udledning for benzin- eller dieseldrevne køretøjer med en køreklar vægt på mindst 2.585 kg, hvor der ikke findes en måling af henholdsvis forbrug eller udledning. Hidtil har det i mange tilfælde været mere fordelagtigt at beregne forbrug eller udledning, end det har været at bruge en evt. måling. Der har derfor også været et incitament til ikke at fremlægge oplysninger om måling ved registreringssyn for sådanne køretøjer.

Beregningsmetoden ændres derfor, så det bliver mindre fordelagtigt at anvende beregningen frem for en faktisk måling.

Der indsættes samtidig tilsvarende regler i registreringsafgiftsloven, så CO₂-udledning beregnes på samme måde til brug for fastsættelse af henholdsvis registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift (grøn ejerafgift) for disse køretøjer.

Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage et pristjek af den værditabsberegning, som leasingselskaber selv foretager. 

Hvis Skatteforvaltningen ved et pristjek bliver bekendt med, at den oprindelige værdifastsættelse, dvs. indgangsværdien ved værditabsberegningen, er forkert, vil Skatteforvaltningen også genoptage det oprindelige afgiftstilsvar. Det oprindelige afgiftstilsvar har hidtil dog kun kunnet genoptages i indtil 3 år efter tidspunktet for udløbet af angivelsesfristen for det oprindelige afgiftstilsvar. Det betyder, at Skatteforvaltningen hidtil ikke har kunnet genoptage det oprindelige afgiftstilsvar i forbindelse med udarbejdelse af en værditabsberegning eller pristjek af værditabsberegning i situationer, hvor der er forløbet mere end 3 år siden fastsættelsen af det oprindelige afgiftstilsvar.

Registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, ændres, så Skatteforvaltningen i forbindelse med en værditabsberegning eller kontrol af virksomhedens angivelse heraf på månedsangivelsen kan genoptage det oprindelige afgiftstilsvar, herunder den genberegnede værdi efter § 9 a. Den oprindelige indgangsværdi og det oprindelige afgiftstilsvar kan dermed korrigeres. Det kan ske, uanset om 3-årsfristen for ordinær genoptagelse af det oprindelige afgiftstilsvar eller genberegning efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, er udløbet, og uanset at en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i § 32, stk. 1, nr. 1-4, ikke er opfyldt.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, vil dog fortsat skulle overholdes. Det betyder, at ændring af et afgiftstilsvar vil skulle varsles senest 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om forholdet, der begrunder fravigelsen af 3-årsfristen i § 31.

Der indføres en frist på 7 dage til at anmode om, at der foretages en værditabsberegning efter registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 3. Fristen på 7 dage regnes fra sidste rettidige genberegningstidspunkt, dvs. senest 3 måneder efter tidspunktet for første registrering.

Det betyder, at virksomheder, der ikke anmoder om en værditabsberegning inden for fristen på 7 dage, vil fortabe retten til at gennemføre en værditabsberegning i forbindelse med genberegningen.

Der vil fortsat kunne ske værditabsberegning ved udløb eller afbrydelse af leasingperioden, men perioden mellem første registrering og det seneste rettidige genberegningstidspunkt vil ikke kunne medtages ved en sådan beregning. Virksomhederne vil derfor på genberegningstidspunktet skulle tage aktivt stilling til, om der ønskes værditabsberegning for typisk de første 3 måneder af afgiftsperioden.

Bestemmelsen finder først anvendelse fra 1. januar 2026.

Efter den eksisterende vejbenyttelsesafgiftslov betales der en periodebaseret afgift for lastbiler og lastvognstog, som anvendes til godstransport, og som har en tilladt totalvægt på 12 tons eller derover. Vejbenyttelsesafgiftsloven ophæves og erstattes af vejafgiftsloven.
  
Med vejafgiftsloven indføres der en kilometerbaseret vejafgift for motorkøretøjer, som benyttes til godstransport, og som har en teknisk tilladt totalvægt på 12 tons eller derover. 

Vejafgiften fastsættes på baggrund af det antal kilometer, som det afgiftspligtige køretøj tilbagelægger på de veje, som er omfattet af vejafgiftsloven og ud fra en vejafgiftssats pr. kilometer. Satsen bestemmes af køretøjets teknisk tilladte totalvægt og CO₂-udledning. 

Motorkøretøjer, der i dag er fritaget for vejbenyttelsesafgift, vil fremover som udgangspunkt også være fritaget for vejafgift.
 
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om afgiftspligt, fritagelse for afgift og ophør heraf, mens Sund & Bælt Holding A/S administrerer vejafgiftsloven i øvrigt. Det er således Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter vejafgiftsloven eller fritaget for afgift, og Sund & Bælt Holding A/S der opkræver afgiften. 

Klage over en afgørelse om afgiftspligt eller fritagelse for afgiftspligt, som Skatteforvaltningen har truffet, skal ske efter skatteforvaltningslovens regler. Skatteforvaltningslovens regler skal også anvendes, hvis en sådan afgørelse indbringes for domstolene.

Se Vejafgifter.dk og Vejledning om fritagelse og afgiftspligt.

Fremadrettet kan Skatteforvaltningen genoptage og ændre en afgørelse om registrering af et køretøj i indtil 3 år regnet fra registreringen af køretøjet. Hidtil har fristen været 6 måneder. Der gælder fortsat de samme undtagelser til fristen som hidtil. Den nye frist gælder for afgørelser om registrering truffet fra og med 1. januar 2025.
 
Fristen for at træffe afgørelse forlænges med 2 måneder, så afgørelsen fremadrettet skal træffes inden for 3 måneder, efter ændringen er varslet. Denne frist har hidtil været 1 måned. Der vil fortsat være mulighed for at anmode om forlængelse af denne frist, hvis det har betydning for ejerens muligheder for at varetage sine interesser. Den nye frist gælder for afgørelser, hvor ændringen er varslet fra og med 1. januar 2025.
 
Formålet med at udvide 6-månedersfristen til 3 år er at sikre, at Motorregistret i højere grad viser korrekte oplysninger, og at der opkræves korrekt afgift.
 
Formålet med at forlænge fristen for at træffe afgørelse til 3 måneder er at sikre en mere hensigtsmæssig proces i forhold til overholdelse af de forvaltningsretlige krav til sagsbehandling. Det har særligt i forbindelse med masserettelser været vanskeligt for Skatteforvaltningen at overholde fristen på 1 måned fra varsling til gennemførelse af ændringen.
 
Ændringerne indebærer desuden en ensretning af fristerne i forhold til fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 og § 32 om ændring af afgift eller godtgørelse af afgift.

Grundbeløbene for vægtafgift og udligningsafgift ændres for personbiler, motorcykler, busser, varebiler og lastbiler. Ændringerne af grundbeløbene har til formål at indeksere satserne til 2024-niveau.

Du kan finde de gældende beløb på Skatteministeriet hjemmeside: Vægtafgiftsloven.

Samtidig med ændringerne indføres der en procentregulering af grundbeløbene for udligningsafgift. For kalenderårene 2025-2026 nedsættes grundbeløbene for udligningsafgift med 30 pct. Fra og med kalenderåret 2027 nedsættes grundbeløbene for udligningsafgift med 21 pct.

De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10. De nedsatte beløb for udligningsafgift opkræves fra og med den første afgiftsperiode, der begynder efter nedsættelsen.

I dag har det betydning for vægtafgiften på vare- og lastbiler, om de er afgiftspligtige efter vejbenyttelsesafgiftsloven. Når vejbenyttelsesafgiftsloven ophæves 1. januar 2025, vil det i stedet have betydning for vægtafgiften på vare- og lastbiler, om køretøjet er afgiftspligtigt efter vejafgiftsloven.

Grundbeløbene for grøn ejerafgift, herunder udligningsafgift, ændres for dieseldrevne biler. Derudover ændres grundbeløbene for CO₂-ejerafgift for alle biler og CO₂-baseret udligningsafgift for dieseldrevne biler. Ændringerne af grundbeløbene har til formål at indeksere beløbene til 2024-niveau.
 
Du kan finde grundbeløbene på Skatteministeriet hjemmeside: Brændstofforbrugsafgiftsloven.
 
Samtidig med ændringerne indføres der en procentregulering af grundbeløbene for udligningsafgift. For kalenderårene 2025-2026 nedsættes grundbeløbene for udligningsafgift med 30 pct. Fra og med kalenderåret 2027 nedsættes grundbeløbene for udligningsafgift med 21 pct.

De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10. De nedsatte beløb opkræves fra og med den første afgiftsperiode, der begynder efter nedsættelsen.

Det er muligt at købe et dagsbevis til privat kørsel i en gulpladebil. Der kan købes op til 20 dagsbeviser pr. kalenderår. Udgangspunktet er, at dagsbeviset skal købes forud for kørslen og medbringes under kørslen, så beviset kan fremvises for politiet eller Skatteforvaltningen ved kontrol.

I dag gælder der en undtagelse til betaling af dagsbevis for deltidsbrandmænds kørsel under tilkald til udrykningskørsel. Deltidsbrandmænd er undtaget fra kravet om, at dagsbeviser skal købes forud for kørslen og medbringes under kørslen. Dagsbeviset til kørsel ved tilkald til udrykningskørsel kan købes og betales i op til 7 dage efter udrykningskørslen.

Den kørsel, som deltidsbrandmænd foretager i et køretøj tilhørende hovedhvervgiveren ved tilkald til udrykningskørsel, må sidestilles med øvrig erhvervsmæssig kørsel for hovedhvervgiveren, og der skal derfor ikke betales for privat anvendelse af kørslen. Det betyder, at deltidsbrandmænd ikke skal købe dagsbeviser ved tilkald til udrykningskørsel.

Da deltidsbrandmænd ikke skal betale for privat kørsel under tilkald til udrykningskørsel, ophæves særreglen om betaling på bagkant.