22-01-2023
Ny release til Motorregistret - flere målenormer
Med virkning fra 25. januar 2023 frigives en ny release af Motorregistret.
Det bliver nu muligt at registrere flere målenormer på et køretøj i Motorregistret. Det betyder, at det bliver muligt at registrere brændstofforbrug og CO2-udledning efter målenormen WLTP på køretøjer, der er oprettet med målenormen NEDC2.
Releasen foretages i perioden 24. januar kl. 19:00 - 23:00.