10-11-2023
Ny release af Motorregistret 14. november 2023
Med virkning fra 14. november 2023 frigives en ny release af Motorregistret med nedenstående ændringer. Ændringerne er relevante for leasingselskaber.
Korrekt beregning af afbrydelsesrefusion
Når leasingaftaler annulleres i samme måned, som køretøjet bliver genberegnet, er der observeret tilfælde, hvor der ikke kan trækkes de nødvendige oplysninger til beregningen af afbrydelsesrefusion.
Problemet relaterer sig til månedsangivelsen, der i denne periode er åben, og rettelsen omfatter derfor en fremadrettet korrigering af refusionsberegningerne, så disse tilfælde ikke gentager sig, og refusionen bliver korrekt beregnet.
Kun aktive leasingaftaler vises under Vis Køretøj
Når en bruger vil se, om der er en aktiv leasingaftale på et køretøj, kan informationen findes i flowet Vis Køretøj under Dispensationer og tilladelser. Indtil nu er enkelte brugere også blevet vist leasingaftaler, som ikke længere er aktive.
Rettelsen sikrer, at der sker en korrekt sortering, som kun vil vise aktive leasingaftaler for det givne køretøj i dette flow.
Øvrige ændringer
Der er i releasen herudover lavet en lang række mindre fejlrettelser, justeringer og forbedringer, der ikke direkte vedrører eksternes brug af Motorregistret, men enten forbedrer performance, øger driftssikkerhed eller letter driftsfunktioner.
Tidspunkt for release
Releasen foretages i perioden 14. november kl. 19:00 - 23:00, og når der er adgang til Motorregistret igen, vil det fremgå på Driftslog - Motorregistret.