Gå til indhold

Ny dom om registreringsafgift - afgiftsfritagelse – mandskabsvogn

Motorstyrelsen har offentliggjort meddelelse om ny dom om registreringsafgift – afgiftsfritagelse – mandskabsvogn.

En afgiftsfritaget mandskabsvogn var efter endt arbejdsdag blevet anvendt til afhentning af aftensmad, hvorefter føreren på vejen hjem til sin private bopæl kørte forbi en kollegas bopæl for at afsætte vedkommende.

Retten fandt, at en mandskabsvogn alene må anvendes til afhentning af mad i arbejdstiden, og at føreren ved afsætningen af kollegaen var afveget væsentligt fra den direkte rute hjem til sin egen bopæl. På den baggrund fandt retten, at mandskabsvognen var anvendt til privat befordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, hvorfor mandskabsvognen skulle afgiftsberigtiges.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.