Ny dom om fastsættelsen af nyprisen ved afgiftsberegningen for et brugt køretøj

Sagen, som var indbragt for domstolene af Skatteministeriet, angik principperne for fastsættelsen af nyprisen ved afgiftsberegningen for et brugt køretøj i henhold til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6. Køretøjet var indført som nyt til Danmark og afgiftsberigtiget med forholdsmæssig afgift som  leasingkøretøj efter lovens § 3 b ved dets førstegangsindregistrering her i landet. En autoforhandler - der var selvanmelder - anmeldte senere køretøjet som brugt til afgiftsberigtigelse med fuld afgift efter den almindelige regel i lovens § 4. Selvanmelderen anvendte ved afgiftsberegningen den pris, som køretøjet var afgiftsberigtiget til som nyt (til et leasingselskab), som nypris. Motorstyrelsen ændrede nyprisen under anvendelse af en (højere) pris, som var baseret på en niveauliste med nypriser (detailsalgspriser) for tilsvarende køretøjer og deres ekstraudstyr. Motorankenævnet anvendte en (lavere) pris end Motorstyrelsens, men en højere pris end selvanmelderens, som fremgik af et opslag af en prisanmeldelse på hjemmesiden standardpriser.dk for et tilsvarende køretøj ved salg til leasing (ikke detailsalg).

Vestre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6 - i lyset af bestemmelsens ordlyd, forarbejder og formål - skal forstås således, at nyprisen skal fastsættes skønsmæssigt og så tæt som muligt på den pris, der må anses for markedsdannende for det pågældende køretøj ved salg på detailmarkedet på det tidspunkt, da køretøjet var nyt. Landsretten fandt endvidere, at bestemmelsen, jf. bl.a. et svar fra skatteministeren, må forstås således, at nyprisen kan fastsættes på baggrund af de priser, der anmeldes af importørerne vedrørende køretøjer af bestemte mærker, model mv. (standardprisanmeldelser), medmindre der er konkrete holdepunkter for, at denne pris ikke er markedsdannende. De synspunkter, som selvanmelderen havde anført om fortolkningen af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser, kunne ikke føre til en anden forståelse, og selvanmelderen havde ikke godtgjort, at der havde foreligget en fast administrativ praksis om, at nyprisen ved afgiftsberegningen for et brugt køretøj skal fastsættes på baggrund af den pris, der blev anvendt ved køretøjets førstegangsindregistrering i Danmark som leasingkøretøj. Dermed fik selvanmelderen ikke medhold i, at nyprisen skulle fastsættes i overensstemmelse med selvanmeldelsen.

Landsretten hjemviste fastsættelsen af nyprisen for det konkrete køretøj med den begrundelse, at der ikke var fremlagt konkret dokumentation for, hvilke oplysninger, som lå til grund for den anvendte niveauliste eller for det afvigende udstyr i henhold til listen, og at der under bevisførelsen var påvist fejl ved den alternative beregning af nyprisen, som var fremlagt af ministeriet og betegnet som den mest retvisende.