Gå til indhold

Ny dom om dagældende registreringsafgiftslov - krav om toldsyn af brugte køretøjer, der var mindre end 10 år gamle

Motorstyrelsen har offentliggjort meddelelse om ny dom om dagældende registreringsafgiftslovs § 7 c, stk. 1, 4. pkt. – krav om toldsyn af brugte køretøjer, der var mindre end 10 år gamle på det tidspunkt, da de blev anmeldt til eksport af en selvanmelder.

Sagsøgeren, der var en registreret virksomhed (selvanmelder) fik ikke medhold i, at Motorstyrelsen havde undladt at udøve et pligtmæssigt skøn ved at efteropkræve udbetalt godtgørelse af fire brugte køretøjer i hen­hold til registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c med den begrundelse, at køretøjerne, der på anmeldelsestids­punkterne var mindre end 10 år gamle og derfor ikke omfattet af det obligatoriske krav om toldsyn efter de dagældende regler, ikke havde været undergivet toldsyn, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 7 c, stk. 1, 4. pkt. Retten fandt derfor, at afgørelserne vedrørende de fire køretøjer ikke var behæftet med en retlig mangel, som kunne medføre deres ugyldighed.

Retten bemærkede, at kravet om toldsyn var kundgjort over for sagsøgeren, dels ved et nyhedsbrev fra Mo­torstyrelsen, som sagsøgeren var bekendt med, dels ved en individuel underretning af sagsøgeren. Retten be­mærkede endelig, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at køretøjerne var blevet toldsynet af en godkendt synsvirksomhed.

På denne baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Læs hele meddelelsen på info.skat.dk