Gå til indhold

Motorstyrelsen tildeler fremover adgang til nyt mærke og model i Motorregistret

Importører med tilslutningsaftale og synsvirksomheder skal fremover søge hos Motorstyrelsen, hvis de ønsker at få tildelt adgang til nyt mærke og model i Motorregistret.

Motorstyrelsen overtager fra 1. november 2026 opgaven med at tildele adgang til mærke og model af køretøjer i Motorregistret. Opgaven har tidligere ligget ved Færdselsstyrelsen. 

Importører med tilslutningsaftale og synsvirksomheder skal derfor efter 1. november søge hos Motorstyrelsen, hvis de ønsker at få tildelt nyt mærke og model i Motorregistret.

Virksomhederne skal have en verificering af mærke og model fra Færdselsstyrelsen, før de søger hos Motorstyrelsen. Verificeringen skal vedhæftes i ansøgningen.

Sådan søger du om tildeling af mærke og model

  • Søg via blanket 21.146 (Søg om tildeling af mærke og model).
    • Importører med tilslutningsaftale skal vedhæfte verificering af mærke og model fra Færdselsstyrelsen og den aftale, der er indgået mellem importøren og køretøjsproducenten.
    • Synsvirksomheder skal vedhæfte verificering af mærke og model fra Færdselsstyrelsen.

Gå til blanket 21.146