Gå til indhold
''''

Ny video giver overblik over de nye bilafgifter

Motorstyrelsen har udarbejdet en video, der giver et hurtigt overblik over, hvad de nye bilafgifter betyder for registreringsafgift og løbende afgifter.

Med næsten 5 millioner registrerede køretøjer i Danmark berører de nye bilafgifter rigtig mange borgere og virksomheder. Derfor har Motorstyrelsen udarbejdet en video, der giver et hurtigt overblik over, hvad de nye bilafgifter betyder for beregningen af registreringsafgift og de løbende afgifter.

De nye bilafgifter blev vedtaget i februar 2021 af et flertal i Folketinget, som forventer, at den nye lovgivning vil føre til flere grønne biler på vejene.

Hovedpunkter i loven om nye bilafgifter

Registreringsafgift

  • De nye regler for registreringsafgift trådte i kraft den 1. juni 2021, men de har virkning fra den 18. december 2020.
  • Der indføres bl.a. nye bundfradrag for person- og varebiler, særlige bundfradrag for nul- og lav-emissionskøretøjer og nye skalaknæk.
  • Der indføres nyt tillæg for CO2-udledning.

Løbende afgifter

    • Der bliver indført en ny løbende afgift, CO2-ejerafgift, som gælder for person- og varebiler, der er registreret første gang i Danmark eller udlandet den 1. juli 2021 eller senere. Der vil altså fortsat være køretøjer, der betaler vægtafgift og grøn ejerafgift.
    • Både vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift stiger fra 2022 til og med 2026.
    • Satsen for udligningsafgift, som betales for dieseldrevne køretøjer, steg den 15. februar 2021.

Læs mere om de nye bilafgifter på Bilaftale 2021

 

Se video om de nye bilafgifter