Gå til indhold

Motorstyrelsen styrker kontrollen med selvanmeldere

Motorstyrelsen har konstateret en række udfordringer med selvanmelderordningen, som virksomheder benytter i forbindelse med eksport af biler. En række nye initiativer skal dæmme op for misbrug af ordningen.

Øget kontrol og en hårdere kurs over for selvanmeldere.
Det er nogle af de initiativer, der skal gøre det vanskeligere at misbruge selvanmelderordningen, som virksomheder benytter i forbindelse med eksport af biler fra Danmark.

- Vi har indikationer på, at der er nogle bilforhandlere derude, der forsøger at omgå reglerne. Derfor skruer vi op for kontrolblusset, ligesom vi slår hårdere ned på virksomheder, der gentagne gange ikke administrerer inden for reglerne. Vi vil gerne gøre det nemt for dem, der følger reglerne, men til gengæld gå hårdt efter bilbranchens brodne kar, siger Motorstyrelsens direktør Jens Otto Størup i en pressemeddelelse.

Læs hele pressemeddelelsen her.

""