Gå til indhold

Jørgen Rasmussen er konstitueret som direktør i Motorstyrelsen

Underdirektør bliver fra den 1. juli konstitueret som direktør, når Jens Otto Størup stopper.

Skatteministeriet har konstitueret Motorstyrelsens underdirektør, Jørgen Rasmussen, som direktør i Motorstyrelsen fra den 1. juli. Han afløser Jens Otto Størup, som skal være direktør for DGI. Jørgen Rasmussen fungerer som direktør, indtil den nye permanente direktør tiltræder.

Jørgen Rasmussen har gennem de seneste 26 år gjort karriere i Skatteforvaltningen. Han har blandt andet været konstitueret direktør i Inddrivelse og underdirektør i Fogedafdelingen i det tidligere SKAT, inden han i 2018 tiltrådte som underdirektør i Motorstyrelsen.

Jørgen Rasmussen er uddannet handelsjurist og cand.merc.aud. fra Aalborg Universitet.