Gå til indhold

Fejl i opkrævning af grøn ejerafgift for ældre køretøjer er nu rettet

Motorregistret blev 25. juni 2024 opdateret, og det medførte desværre en fejl i opkrævningen af grøn ejerafgift for en række ældre køretøjer. Fejlen blev rettet med en opdatering af Motorregistret den 11. juli 2024.

Motorstyrelsen er stadig i gang med at identificere fejlramte køretøjer og vil kontakte ejere og brugere af de konkrete køretøjer.

Det drejer sig om køretøjer, der:

  • har være til registreringssyn i perioden 26. juni til 11. juli 2024 - begge dage inklusive
  • typisk er registreret i perioden 1997-2019
  • er registreret i Motorregistret med et brændstofforbrug opgjort som km/l
  • ikke er registreret med målenorm i Motorregistret

Personer opfordres fortsat til ikke at betale opkrævningen, hvis opkrævningen er dannet i perioden fra den 26. juni til 11. juli 2024, og hvis der er tale om forkert opkrævning af grøn ejerafgift som følge af denne fejl.

 

Motorstyrelsen beklager fejlen.