Gå til indhold

Tro- og love erklæring - for pladeoperatører

Blanketnr.

21.130

Om Blanketten

Blanketten bruges af nummerpladeoperatører i forbindelse med ombytning af en beskadiget nummerplade og afmelding af særlige nummerplader.

Som nummerpladeoperatør, skal du udfylde tro- og loveerklæringen:

  • hvis du skal ombytte en beskadiget nummerplade
  • hvis du skal afmelde et køretøj uden fuldt pladesæt, som er underlagt periodisk syn
  • hvis du skal afmelde særlige nummerplader: lufthavnsnummerplader (RF-plader), grænsenummerplader og diplomatnummerplader
  • hvis du skal destruere nummerplader, der i forvejen er afmeldt.

Du skal bruge disse oplysninger, når du udfylder blanketten:

  • Du skal have MitID for at indsende blanketten digitalt
  • Registreringsnummer og stelnummer
  • Køretøjets mærke
  • Fuldmagt fra køretøjets registrerede ejer/ejere, hvis det ikke er registreret ejer, der kontakter dig 
  • Erklæring om bortkomne nummerplader udfyldt af køretøjets registrerede ejer/ejere, hvis du skal afmelde fuldt pladesæt.

Ombytning af beskadiget nummerplade

Som pladeoperatør kan du få tilsendt en erstatningsnummerplade, som kunden har bestilt. En erstatningsnummerplade bestilles, hvis den ene nummerplade på køretøjet er beskadiget. Ved udlevering af en erstatningsnummerplade skal der altid afleveres en beskadiget nummerplade, før du udleverer den nye nummerplade. 

Hvis en kunde har en beskadiget nummerplade, og du har fået tilsendt erstatningsnummerpladen, skal du udlevere erstatningsnummerpladen og indsende denne tro- og loveerklæring. Du skal gemme billeddokumentation af, at du har destrueret den beskadigede nummerplade i 12 måneder.

Afmelding af særlige nummerplader

Du kan som pladeoperatør afmelde køretøjer, hvis du har fuldt pladesæt, dog med enkelte undtagelser. Som pladeoperatør kan du ikke afmelde nummerplader, som har været registreret til særlige køretøjer (RF-nummerplader, grænsenummerplader og diplomatnummerplader). Som pladeoperatør skal du tage imod nummerpladerne og indsende denne tro- og loveerklæring.

Afmelding uden fuldt pladesæt

Hvis du som pladeoperatør modtager nummerplader, hvor der ikke er fuldt pladesæt, skal du udfylde denne tro- og loveerklæring om, at du destruerer den modtagne plade. Du skal vedhæfte pdf-blanket 21.064 (erklæring om bortkomne nummerplader), underskrevet af registreret ejer. Motorstyrelsen afmelder herefter køretøjet.

Det skal du bruge for at indsende ansøgningen:  

  • Du skal have MitID for at indsende blanketten digitalt
  • Registreringsnummer
  • Erklæring fra registreret ejer (blanket 21.064) eller medsignering fra registreret ejer.

Du skal gemme billeddokumentation af, at du har destrueret den beskadigede. Dokumentationen skal gemmes i 12 måneder.

Udfyld blanket 21.130 på virk.dk  (åbner i MitID)