Gå til indhold

Søg om dispensation fra adressekrav ved registrering af et køretøj

Ansøgning om dispensation fra adressekrav ved registrering af et køretøj

Blanketnr.

21.089

Om blanketten

Blanketten skal bruges til at søge om dispensation fra adressekravet.

For at kunne få dispensation fra adressekravet skal du opfylde alle 4 punkter nedenfor:

  • Du skal opholde dig i Danmark
  • Du skal have et aktivt cpr-nummer
  • Du må ikke være registreret med en kendt adresse som bopæl eller et fast opholdssted i cpr-registret
  • Du skal være tilmeldt Digital Post.

Krav om kontaktadresse

Du skal oplyse en kontaktadresse. Indehaveren af kontaktadressen skal være en fysisk person.

Du skal jævnligt være i kontakt med kontaktadressens indehaver, så du inden for rimelig tid kan reagere på henvendelser om køretøjet, som myndighederne har sendt til adressen.

Indehaveren af kontaktadressen skal give sit samtykke til, at du bruger adressen til at registrere dit køretøj.

Krav til køretøjet

Det er en betingelse for at få dispensation, at du sørger for, at de 3 punkter nedenfor bliver fulgt:

  • Køretøjet er lovpligtig ansvarsforsikret
  • Køretøjet kommer til periodisk syn
  • Der bliver betalt periodiske afgifter (fx grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift).

Det skal du bruge for at indsende ansøgning:

  • MitID
  • Stelnummer
  • Køretøjets mærke
  • Indehaveren af kontaktadressen skal medsignere blanketten for at give samtykke.

Udfyld blanket 21.089 på virk.dk (åbner i MitID)