02-04-2025
Ejere af leasingkøretøjer kan nu få fuldmagt til at registrere brugere
En ny funktionalitet i Motorregistret gør det nu muligt for en bruger af et leasingkøretøj at oprette en digital fuldmagt, som ejeren af køretøjet kan bruge til at registrere brugeren som sekundær bruger af køretøjet.
Sådan opretter bruger en fuldmagt
- Log på Motorregistret med MitID
- Vælg Registrering, Mine fuldmagter og derefter Opret ny.
- Vælg Sekundær bruger.
- Vælg Opret.
Sådan tilføjer ejer sekundær bruger
- Log på Motorregistret med MitID
- Vælg Leasing og derefter Debitorskifte/skift af bruger
- Vælg en fuldmagt under Vælg en fuldmagt
Videreudvikling skal vise alle fuldmagter
Motorstyrelsen arbejder på at videreudvikle løsningen, så den registrerede ejer kan få et overblik over alle aktive fuldmagter i en samlet visning i Motorregistret. Denne løsning skal give den registrerede ejer overblik over fuldmagter oprettet til alle den registrerede ejers køretøjer, og den kan forhåbentlig bidrage til en nemmere sagshåndtering.
Vi forventer, at løsningen med en samlet visning af fuldmagter vil fungere fra sommeren 2025.